Tekst: Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs. Fotos: Mette Hvass, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi.

Dæmpet lys kan give større tryghed og bedre visuelle udendørsmiljøer

I Danmark dominerer mørket den ene halvdel af året, og for mange er det naturlige lys om vinteren begrænset til det tidsrum, hvor vi er på arbejde. Derfor har vi brug for kunstigt lys for at kunne være og færdes udenfor i den mørke tid. Men er mere lys altid bedre?

Ikke ifølge Mette Hvass, der er lysarkitekt og adjunkt på Aalborg Universitet, og har undersøgt menneskers oplevelse af lys i byen. På Aarhus letbanestationer viste hendes forsøg for eksempel, at mere lys ikke nødvendigvis skaber mere tryghed. Faktisk tværtimod:

”Jeg dæmpede lyset på stationen og fandt ud af, at når lyset ikke var så kraftigt, så kunne folk se omgivelserne, og så fandt de en tryghed i det - i modsætning til, som vi meget tit tror, at mere lys giver mere tryghed.”

Mette Hvass vil gerne rokke ved den grundantagelse at mere lys er bedre. Hun mener, at man skal designe stedsspecifikke lysniveauer, så lysniveauet passer til det område der bliver belyst.

”Det er ikke fordi, jeg synes der skal være mørkt alle vegne, for det kan vi som mennesker ikke leve med. Men hvis vi har en bevidsthed om, at mørket er OK, og kun har lyset, der hvor vi har brug for det, så kan vi skabe bedre visuelle miljøer. For meget lys kan faktisk skabe en dårlig oplevelse af rummet. Som lysdesigner vil jeg gerne have mørke, fordi ellers kan jeg ikke skabe rum med lys,” fortæller Mette Hvass.

Forskeren taler også for, at vi skal bibeholde mørke nogle steder, så vi også i byerne har mulighed for at opleve mørket. Altså så man tænker lommer af mørke ind i byplanlægningen på samme måde som man indtænker parker.

Bæredygtighed, lysforurening og biodiversitet

Under energikrisen i 2022 erfarede man ifølge Mette Hvass, blandt andet i Københavns Kommune, at man kunne dæmpe lyset med 10%, uden at nogen bemærkede det.

”I mange kommuner har man skruet op for lysniveauet igen, måske fordi folk har klaget, fordi lys og højt lysniveau automatisk bliver forbundet med tryghed. Så der er en lang proces i at ændre folks bevidsthed i forhold til lavere lysniveauer” siger Mette Hvass.

Og så er der forholdet for planter, dyr og mennesker. Alt levende har brug for lys, men kan også blive forstyrret af lysforurening. Det gælder for eksempel insekter, der bliver indfanget i lys og dør i en lampe, fugle, der mister retningssansen og ikke kan finde vej, og mennesker, hvis døgnrytme blive påvirket af for meget lys om aftenen. Hensynet til både biodiversitet og de biologiske aspekter skal derfor også tænkes ind, når vi lyssætter, mener Mette Hvass.

Kan vi lære af de mennesker, der bor det mørkeste sted i Danmarks?

Endelig er der det, Mette Hvass kalder det gode mørke, der handler om de kvaliteter, som mørket kan give mennesker. Efter at have undersøgt lyset i byen, er Mette Hvass derfor draget til byens modsætning, nemlig Anholt.

Øen ligger ude midt i havet langt fra både Jylland og Sverige og består af 80% ørken med blot en lille by og en havn, så der er meget lidt lys på øen og fra omgivelserne. Øen regnes ligefrem for at være et af de mørkeste steder i Danmark.

På Anholt vil Mette Hvass tale med nogle af øens beboere, mennesker der foretrækker mørket, for at blive klogere på, hvordan mørket påvirker vores adfærd og vores oplevelse af naturen. Hun vil undersøge, om det er muligt at påvirke trangen til at have meget lys og give en ny bevidsthed om, hvad mørket kan bidrage med. Det kan være at andre sanser end synssansen bliver skærpet, en øget ro, tryghed, naturoplevelser, at kunne se stjerner, fornemme månelyset og i det hele taget at kunne fornemme variationen i lys og mørke i løbet af dagen og i løbet af året. En viden som kan give inspiration til den måde, vi designer lys og mørke i vores byer.