Spring til indhold
create.aau.dkOm Create

Et bæredygtigt, levende og attraktivt samfund for alle

Creates vision er et bæredygtigt, levende og attraktivt samfund for alle, og her er vores bidrag at forske i og udvikle design og teknologi, der har mennesket i centrum. Vi undersøger samspillet mellem kreativitet, brugere og teknologi ved at forske i arkitektur, bydesign, produktudvikling og medieløsninger, og vi tilbyder en lang række uddannelser inden for arkitektur, design og medieteknologi.

Vision, formål og mission

Formål

Creates formål er at udnytte og undersøge samspillet mellem kreativitet og teknologi gennem forskning inden for arkitektur, bydesign, produkter og medieløsninger. Her har vi særligt fokus på brugerne af designet og teknologierne.

Mission

Creates mission er at bane vejen for nye teknologier og løsninger, der bidrager til at løse fremtidens samfundsudfordringer ved at skabe bæredygtige og attraktive måder at leve på. Det gør vi gennem fremragende forskning og uddannelse og i tæt samarbejde med en bred vifte af virksomheder, universiteter og lokale myndigheder og ved at deltage i både nationale og internationale projekter. Fællesnævneren er menneske- og designcentreret forskning i teknologi.

Kreativitet og teknologi kan løse samfundsudfordringer

Creates vision er at undersøge og udnytte samspillet mellem kreativitet og teknologi og på den måde udvikle nye vækstområder inden for forskning og uddannelse. Her har vi brugere eller deltagerne i centrum.

Ved at udvikle arkitektur, bydesign, produkter og medieløsninger kan vi være med til at adressere og løse fremtidens samfundsudfordringer og fx bidrage med at udvikle bæredygtige og attraktive måder at leve på.

Hans Jørgen Andersen, institutleder på Create

Vi har et særligt fokus på at undersøge indvirkninger fra det fysiske miljø og brugerinteraktioner.  På den måde baner vi vejen for nye teknologier og løsninger, der tager hensyn til alle dele af brugeroplevelsen. Vores ambitionen er at levere fremragende menneske- og designcentreret teknologisk forskning.

Vores forskning koncentrerer sig om arkitektur, urban design, industrielt design og medieteknologi. Her forsker vi inden for områder som:

  • Bæredygtighed
  • Robotteknologi
  • Lyd- og musikanalyse & bearbejdning
  • Lysdesign
  • Spilteknologi
  • Interaktionsdesign
Vi forsker i tæt samarbejde med en bred vifte af virksomheder, universiteter og lokale myndigheder, og vores forskere deltager i både nationale og internationale projekter. Fællesnævneren for al vores forskning er at undersøge samspillet mellem kreativitet og teknologi og at bruge dette samspil til at opfylde vores ambition om at at levere fremragende forskning inden for menneske- og designcentreret teknologi.

Hans Jørgen Andersen, institutleder