Derudover tilhører Grenaa Norddjurs Kommune, hvor nuværende borgmester er Kasper Bjerregaard (V). Norddjurs Kommune har en mangfoldig natur, en af de længste kystlinjer i Danmark og “...bugter sig langs Jyllands Næsetip.” (Norddjurs Kommune u.d.). 

Erhvervsmæssigt byder den gamle købstad, Grenaa, i høj grad på offshore, skibsrelateret erhverv, fiskeri og færgedrift. Infrastrukturmæssigt forekommer der hovedveje fra Aarhus og Randers til Grenaa (rute 15 og 16) samt jernbane, letbane og færge, som har forbindelser til Anholt og Halmstad (Sverige). Grenaa er koblet op på regionens større byer gennem offentlig transport, hvor eksempelvis Aarhus Letbane har endestation i Grenaa. Grenaa byder ligeledes på rekreative aktiviteter samt attraktioner for turisme i form af sommerhusområder, marina og Kattegatcentret. 

Grenaas identitet som gammel købstad afspejles i bymidtens struktur, der bærer præg af smalle gader, som samler sig i et torv omkring byens kirke. Derudover indeholder bymidten en lang række faciliteter såsom butikker, servicefaciliteter, folkeskoler, børnehaver, uddannelsestilbud, sundhedstilbud og kulturinstitutioner. Grenaa består ligeledes af erhvervsområder, der præges af industri og andre virksomheder (Norddjurs Kommune 2021). 

Grenaa Havn er Danmarks mest centrale dybvandshavn samt en af de store industri- og erhvervshavne i Danmark. Havnen beskrives som ‘Porten til Kattegat’, og er et vigtigt knudepunkt for godstransport placeret i midten af Danmark, hvorfra der håndteres store mængder gods til og fra Djursland (Grenaa Havn u.d.). Havnen, som er én blandt Norddjurs Kommunes tre havne, er foruden vigtig for kommunens erhvervsliv ligeledes vigtig for Øst- og Midtjylland, hvilket skyldes adgangen til Sverige via færgeruten samt adgangen til hele Europa via godsruterne og placeringen tæt på Kattegats centrale sejlruter. Grundet færgeruten kan der skabes erhvervsudvikling og forbindelse mellem erhvervsområder i det vestlig samt sydlige Sverige og på Djursland samt i Øst- og Midtjylland. 

Grenaa Havns er alsidig, da den er opdelt i tre, grundet forskellige vanddybder og funktioner. Dermed dækker havnen både aktiviteter for miljøtunge og pladskrævende virksomheder, miljømæssige og middeltunge aktiviteter samt generelle havneaktiviteter og færgehavn. Det vil sige, at der forekommer bred variation af havnerelaterede forretningsområder på Grenaa Havn, hvilket blandt andet indebærer færgefart, genvinding af metalskrot, grovvarer, skibsophugning og skibsværft. Derudover er der på Grenaa Lystbådehavn plads til 550 både. Norddjurs Kommune har udpeget fire erhvervsudviklings- og vækstpotentialer for Grenaa Havn, som er energi, grovvarer, pladskrævende erhverv og projektlaster samt færge- og linjefart (Norddjurs Kommune 2021). 

Byen er således en historisk by, hvor udviklingen har været præget af dens beliggenhed ved vandet, som gjorde den til en vigtig handelsplads. I middelalderen etablerede kongen en kongsgård i Grenaa, som fungerede som et administrativt og militært centrum. Dette var afgørende for byens beskyttelse og udvikling, og lagde fundamentet for dens vækst som en handels- og havneby. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede Grenaa en betydelig vækst med opførelsen af jernbaner og udvidelsen af havnen. Dette tiltrak fiskeri og industriel aktivitet, og byen blev en af de største industrihavne i Danmark med stor fiskeeksport. 

Efter Anden Verdenskrig blev Grenaa også et vigtigt center for turisme og lystsejlads, samtidig med at fiskeriet fortsatte med at spille en central rolle. Staten støttede også byens vækst gennem egnsudviklingsmidler, hvilket styrkede både handel og industri i området. I slutningen af 1900-tallet stod Grenaa imidlertid over for udfordringer med nedlukning af store virksomheder og indførelsen af nye fiskeriregler fra EU, som påvirkede byens økonomi. Dette medførte et skift i fokus mod at styrke turismen og udvide fritidsfaciliteterne i området. Byens historie viser således en tæt sammenhæng mellem den geografiske beliggenhed og den økonomiske og sociale udvikling. 

Grenaa er den største by i Norddjurs Kommune og fungerer som et vigtigt knudepunkt for handel, erhverv og bosætning. Byen oplever vækst, men denne vækst truer med at opsluge omkringliggende bevaringsværdige landsbyer, hvilket kommunen ønsker at undgå. Byens struktur er opdelt i forskellige bydele, herunder Grenaa Midtby og Grenaa Havneby, der er fysisk adskilt fra hinanden. Der er en ambition om at fremme handelslivet i midtbyen, mens der samtidig er restriktioner på udviklingen i Havnebyen for at beskytte bymidten. 

Mobilitetsstrategien for Grenaa og Norddjurs Kommune sigter mod forbedringer af infrastrukturen, herunder etablering af omfartsveje og forbedret kollektiv transport, såsom letbanen til Aarhus. Disse tiltag skal sikre, at byen forbliver tilgængelig og attraktiv både for bosætning og erhverv. Grenaa Havn er en central del af byens identitet og økonomi. Havnen er blandt de største industrihavne i Danmark, og kommunen har ambitiøse mål om at udvide havnens kapacitet og funktioner yderligere. Der er også fokus på at udvikle turismen i området, særligt omkring Grenaa Strand og Kattegatcentret, som er vigtige turistattraktioner. Der er dog udfordringer med at forbinde turismen i midtbyen med aktiviteterne ved havnen på grund af den omtalte geografiske adskillelse. Yderligere fokuseres der på, at Grenaa ligger tæt på betydelige naturområder som skov, kyst og Grenaa Å. Disse naturområder er defineret som bevaringsværdige landskaber og kræver beskyttelse mod udvikling, især i lyset af klimaforandringer, hvor oversvømmelser kan udgøre en risiko for byen. I kommuneplanen for Grenaa fremhæves derfor også behovet for en balanceret udvikling, hvor både vækst og bevaring går hånd i hånd. Der er klare ambitioner om at styrke byens rolle som et regionalt center for handel, erhverv og turisme, samtidig med at der tages hensyn til miljømæssige og infrastrukturelle udfordringer. 

Den nordlige del af havnen rummer den tungere industri og de store boreplatforme, som kan ses på lang afstand. For nogle typer af turister og borgere kan de være spændende at komme tættere på, men nordhavnen virker afvisende for nysgerrige blikke og er flere steder direkte utilgængelig grundet indhegning.

Denne del af undersøgelsen viser, at når man ankommer til Grenaa, er der en tydelig opdeling mellem byens forskellige områder. Feltstudiet peger på, at vejene og infrastrukturen er planlagt sådan, at det hovedsageligt er nemt at finde vejen ned til færgen og havnen. Selvom byens centrum er tydeligvis skiltet, fører vejene direkte til færgen, mens der skal drejes fra for at komme til centrum. 

Desuden er der en markant fysisk og visuel adskillelse mellem Grenaa bymidte og havneområdet. Dette gør det vanskeligt for besøgende at forbinde de to områder, hvilket kan hæmme oplevelsen af Grenaa som en samlet destination. Havnen fremstår som en funktionel enhed primært rettet mod industri og færgedrift samt et afgrænset område ved Kattegatcenteret målrettet turisme, mens bymidten har en mere traditionel købstadsstruktur med små gader og torve. 

Feltstudiet identificerer både kvaliteter og barrierer i byens fysiske struktur. Grenaa har en række velbevarede byrum og historiske bygninger, som bidrager til byens atmosfære. Dog er der også barrierer, såsom den manglende integration mellem byens forskellige dele, og områder, der fremstår forladte eller underudnyttede, hvilket trækker ned på den samlede oplevelser. Feltstudiet peger på muligheden for at skabe bedre sammenhæng mellem havnen og bymidten, f.eks. ved at udvikle eksisterende og nye forbindelser og byrum, der kan forbinde og mindske den oplevede afstand mellem by og havn. Derudover kan der arbejdes på at udnytte byens historiske og kulturelle arv bedre som en del af byens identitet. Byfornyelse rummer således et klart potentiale for byen. 

Sammenfattende viser feltstudiet af de fysiske strukturer i Grenaa således, at byen har stærke strukturelle og historiske kvaliteter, men også betydelige udfordringer i forhold til sammenhængen mellem byens forskellige dele. Der er et behov for en strategisk indsats for at forbedre byens fysiske struktur og skabe en mere sammenhængende oplevelse for både beboere og besøgende. Dette kan opnås gennem målrettet byfornyelse og forbedret integration mellem havnen og bymidten. 

Ved ankomsten til havnen er infrastrukturen dominerende. Lysregulering hjælper dog til sikkert at komme videre ned mod vandet, hvor færgeterminalen, marinaen og Kattegatcentret er de mest oplagte destinationer. 

Grenaa fungerer primært som en transitby for de mange rejsende, og byen betragtes ofte som et neutralt stop, der ikke nødvendigvis har noget at tilbyde ud over at være et transitsted mellem destinationer andetsteds. Denne opfattelse er udbredt blandt rejsende, der ikke har tilbragt tid i byen eller kun har opholdt sig der kortvarigt. 

Selvom Grenaa ofte ses som en transitby, viser undersøgelsen også, at byen har potentiale til at tiltrække flere besøgende, hvis de unikke kvaliteter bliver bedre kommunikeret og udnyttet. Rejsende, der har haft mulighed for at opleve byens natur, kultur og fritidsaktiviteter, har en mere positiv opfattelse og er mere tilbøjelige til at vende tilbage. Blandt de rejsende, der har besøgt Grenaa, er oplevelserne blandede. Nogle beskriver byen som hyggelig, rolig og godt vedligeholdt, mens andre finder byen kedelig eller forladt. Dette viser, at der er en klar forskel i, hvordan byen opfattes, afhængigt af den enkelte rejsendes forventninger og interesser. Interessant nok viser undersøgelsen, at de rejsende, der faktisk har besøgt Grenaa, ofte har en bedre opfattelse af byen sammenlignet med dem, der kun ser den som et transitsted. Dette tyder på, at førstehåndsoplevelser har en positiv indvirkning på byens omdømme. 

De fleste rejsende, der passerer gennem Grenaa, er mellem 40 og 69 år. De har oftest en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket afspejler, at færgeruten tiltrækker en relativt ressourcestærk og mobil gruppe af mennesker. Denne demografiske gruppe har tendens til at være mere internationalt orienteret og rejser ofte i forbindelse med arbejde eller fritid. Omkring to tredjedele af de adspurgte rejsende angiver, at de sandsynligvis vil overveje at besøge Grenaa igen i fremtiden. Dette er et positivt tegn for byens potentiale som en tilbagevendende destination, især hvis byen fortsætter med at forbedre og promovere sine turistattraktioner. Undersøgelsen viser, at rejsendes vilje til at vende tilbage til Grenaa varierer afhængigt af alder og uddannelsesniveau. Ældre rejsende er mere tilbøjelige til at overveje at besøge Grenaa igen, mens personer med højere uddannelse ofte søger andre rejsemål, der måske bedre matcher deres præferencer og interesser. Der er en tydelig tendens blandt rejsende til at sætte pris på Grenaas naturskønne omgivelser og kulturelle tilbud. Dette er områder, som byen kan bygge videre på i sin fremtidige strategi for at tiltrække flere turister. 

Sammenfattende viser rejsevaneundersøgelsen således, at Grenaa i vid udstrækning opfattes som en transitby, men at der er et betydeligt potentiale for at øge byens attraktivitet som en destination i sig selv. Ved at forbedre oplevelsen af byen, især gennem bedre formidling af dens stedsspecifikke kvaliteter og ved at styrke forbindelsen mellem havnen og byens kultur- og fritidstilbud, kan Grenaa potentielt i fremtiden tiltrække flere besøgende og ændre opfattelsen fra at være et neutralt transitsted til en spændende destination. 

Respondenterne forbinder primært Grenaa med dens status som havneby. Dog fremhæves også byens kvaliteter som naturby, turistby og uddannelsesby. Disse aspekter er centrale i borgernes opfattelse af byens identitet. 

Der er en delt opfattelse blandt borgerne om byens fremtid. Mens 31% af respondenterne mener, at Grenaa er i udvikling, føler en tredjedel, at byen er i stilstand, og 21% ser byen som værende i tilbagegang. Denne usikkerhed afspejler en blandet følelse af optimisme og bekymring omkring byens fremtidige udvikling. Naturen, herunder hav, skov og strand, er fremhævet som en af de mest værdsatte kvaliteter i Grenaa. Dertil nævnes byens overkommelige størrelse, gode udvalg af butikker og aktiviteter samt det tætte lokalsamfund, hvor mange har deres rødder og værdsætter følelsen af tryghed og fællesskab. På den negative side udtrykker mange bekymring over byens stilstand eller tilbagegang, især med hensyn til butiksdød, manglende kulturtilbud, aktiviteter og arbejdspladser. Derudover påpeges byens dårlige infrastruktur og transportmuligheder, hvilket også ses som en hindring for byens videre udvikling. 

Grenaa Havn er en af de mest centrale aktiver for byens økonomi. Havnen er vigtig både som en erhvervshavn og som en færgehavn, der forbinder byen med andre dele af Danmark og udlandet. Aktørerne ser havnen som essentiel for at opretholde arbejdspladser og økonomisk aktivitet i Grenaa. Men der er også en erkendelse af, at havnen skal udvikles yderligere for at imødegå konkurrencen fra større havne som Aarhus og Aalborg. 

Der er enighed blandt aktørerne om, at havnen har potentiale til at blive mere end bare et industrielt knudepunkt. Mens havnen primært har fokuseret på industri og transport, ser aktørerne muligheder for at udvide dens rolle til også at inkludere turisme og kultur. Der er forslag om at udvikle havneområdet til en mere attraktiv destination, med faciliteter som promenader, restauranter, og kulturelle arrangementer, som kan tiltrække både lokale og besøgende. Dette ville ikke kun styrke turismen, men også skabe en mere levende og dynamisk havn. Et af de store problemer i den forbindelse er, som aktørerne fremhæver, den markante adskillelse mellem Grenaa bymidte og havnen. Denne adskillelse er både fysisk, med få direkte forbindelser mellem de to områder, og funktionel, da havnen primært tjener industrielle formål, mens bymidten fokuserer på handel og beboelse. Denne opdeling gør det vanskeligt at skabe en sammenhængende byoplevelse. For at forbedre sammenhængen mellem by og havn foreslår aktørerne forskellige tiltag. Dette inkluderer udvikling af nye gang- og cykelstier, der forbinder bymidten med havneområdet, samt etablering af grønne korridorer og åbne pladser, som kan fungere som mødesteder mellem byens forskellige funktioner. Målet er at skabe en mere sammenhængende og integreret bystruktur, der bedre udnytter de eksisterende ressourcer. 

En anden væsentlig faktor, der blev fremhævet i analysen, er behovet for flere lokale uddannelsesmuligheder. Aktørerne ser et stort potentiale i at udvide de eksisterende tilbud inden for især IT og gaming-uddannelser, hvilket kunne tiltrække unge mennesker til byen og sikre en stabil tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Dette er afgørende for at understøtte både havnen og andre erhvervssektorer i byen. Aktørerne er bekymrede over tendensen til, at unge flytter væk fra Grenaa for at forfølge uddannelses- og jobmuligheder andre steder. De ser det som afgørende at udvikle strategier, der kan fastholde de unge i byen, for eksempel ved at styrke byens uddannelsesinstitutioner og skabe attraktive arbejdspladser. 

Der er en bred enighed blandt aktørerne om, at kommunen bør spille en mere aktiv rolle i byens udvikling. Dette inkluderer investering i infrastrukturprojekter, støtte til erhvervsudvikling og et tættere samarbejde med lokale virksomheder og interessenter. Kommunens engagement ses som en nøglefaktor for at sikre, at Grenaa kan opretholde og styrke sin økonomiske position i fremtiden. Flere aktører efterspørger en klar og langsigtet strategi for byens udvikling, som kan sikre sammenhæng mellem de forskellige projekter og initiativer. Der er behov for en samlet plan, der kan koordinere indsatsen for at udvikle både havnen, bymidten og de uddannelsesmæssige tilbud, så de alle understøtter hinanden. 

Aktøranalysen i Grenaa peger på flere centrale områder, hvor der er behov for handling for at sikre byens fremtidige udvikling. Havnen er en afgørende faktor for byens økonomi, men der er behov for bedre integration mellem havnen og bymidten. Uddannelsesmulighederne skal udvides for at fastholde og tiltrække unge, og kommunen skal spille en mere aktiv rolle i at understøtte byens udvikling. Gennem en målrettet indsats på disse områder kan Grenaa sikre en bæredygtig fremtid med en stærk økonomi og en attraktiv bystruktur.