Erhvervsmæssigt er der en stor grad af handel, kultur og turisme samt medicin- og plastindustri. Infrastrukturmæssigt er der gode pendler-forbindelser til hovedstaden og omegn via motorvej og jernbane. Helsingør Kommune er rig på kultur- og turismeliv, hvilket kan eksemplificeres med Kronborg samt at kommunen er en del af Greater Copenhagen. Helsingør er hovedbyen i Helsingør Kommune, og er tilmed af international samt regional betydning. Med status som hovedby er der i Helsingør alle de funktioner, der er behov for i en kommune såsom rådhus, større kulturelle institutioner, biograf og udvalgsvarebutikker. Byens struktur er gennem det tyvende århundrede hovedsageligt udbygget med boligområder i form af store ensartede etagebyggerier og større villaområder rundt om bykernen. Bykernen er historisk og har et velbevaret bymiljø bestående af bevaringsværdige og gamle huse, smalle gader, små gyder og stemningsfulde gårdrum (Helsingør Kommune 2019). 

Havnebyen Helsingør, hvis historie rækker tilbage til 1400-tallet som fæstningsby, er en havneby grundet byens placering ved Øresunds snævreste punkt. Byen opstod i stor grad grundet fiskerierhvervet, den strategiske militære betydning og senere grundet indkrævning af Øresundstolden fra forbipasserende handelsskibe. Derudover åbnede skibsværftet i Helsingør i 1800-tallet, og siden da har der ligeledes været færgedrift til Helsingborg. Disse aktiviteter relaterer til Helsingør som en havneby. I byen er der både Helsingør Nordhavn, som er en lystbådehavn, og Helsingør Havn, som både fungerer som kulturhavn, erhvervshavn og krydstogthavn. Med Helsingør Havns funktioner er der gode faciliteter, der tilbyder havneservices for de fleste skibe, alt fra et lille lystfiskerfartøj til fragtskibe og krydstogtskibe. Helsingør Havne har Kronborg og byens historiske bykerne som naboer, hvor havnene bidrager med maritim kultur og oplevelser, hvor det er muligt at komme tæt på et af verdens travleste farvande (Helsingør Havne u.d.a.). 

Helsingør opstod i slutningen af 1100-tallet som et naturligt overfartssted mellem Sjælland og Skåne. Byens strategiske placering ved det smalleste punkt af Øresund gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både handel og militær aktivitet. Øresundstolden, indført i 1420, blev en vigtig indtægtskilde for Danmark og bidrog væsentligt til byens vækst. 

I 1800-tallet begyndte Helsingør at udvikle sig som en industriel by, især med etableringen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882. Skibsværftet blev en vigtig arbejdsgiver og central for byens økonomi gennem store dele af det 20. århundrede. Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 oplevede Helsingør økonomisk tilbagegang, men byen formåede at tilpasse sig gennem udvidelse af havnen og etablering af nye industrier. I det 20. århundrede blev Helsingør også præget af turisme og handel, især gennem færgeforbindelsen til Helsingborg. 

Efter Anden Verdenskrig oplevede Helsingør en stigning i turisme, men også udfordringer i form af konkurrence fra andre skibsindustrier. Byens rolle som pendlingsforstad til København voksede, især efter 1970’erne, hvilket ændrede byens økonomiske og sociale dynamik. Samlet set viser den historiske analyse, at Helsingør har haft en dynamisk og tilpasningsdygtig udvikling, hvor byen har formået at omstille sig fra en økonomi baseret på skibstrafik og industri til en mere diversificeret økonomi med fokus på turisme, handel og pendlingsmuligheder. Dette har sikret byens fortsatte relevans i både regional og national sammenhæng. 

Helsingør Kommune har en vision om at blive Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune. Der er fokus på at udvikle byen, så den tiltrækker børnefamilier, hvilket udfordres af et begrænset boligudbud og mangel på arealer til nye byzoner. Kommunen planlægger derfor at udlægge nye boligområder på den gamle hospitalsgrund og muligvis færgelejet, hvis en HH-forbindelse realiseres. Nye erhvervsområder er begrænset til stationære områder på grund af restriktioner fra Fingerplanen, som er en del af landsplandirektivet. Fire virksomheder har national betydning, herunder Trafikhavnen. 

Turisme er et centralt aspekt af kommunens økonomi, hvor Kronborg og Helsingørs kulturarv fungerer som trækplastre. Der er også et betydeligt fokus på at udvikle byens detailhandel, som udfordres af nethandel og konkurrence fra nærliggende byer som Hillerød og Lyngby. Kommunen fokuserer på at forbedre mobiliteten, især gennem skift mellem tog, bus og færge, der er centralt placeret i Helsingør. Desuden er der planer om at styrke forbindelsen mellem bymidten og Kulturværftet samt skabe sammenhængende promenader og stiforløb, der binder havn og by sammen. Sammenfattende kan det således fremhæves fra gennemgangen, at Helsingør Kommune fokuserer på at balancere bosætning, erhverv og turisme, alt imens de navigerer udfordringerne ved arealmangel og bevaring af byens kulturarv og grønne områder 

Bykernen er sidenhen udbygget, så der er samlet set stor variation i boligformer med alt fra gamle byhuse til etagebyggeri, store palæer, parcelhuskvarterer, tæt-lavbyggeri m.v.. Ved den nordlige havnefront er der nyopførte lejlighedskomplekser med fokus på at invitere naturlige materialer og vild natur indenfor i bebyggelsen.

På havnen observerer feltobservatøren ligesom i byen tydeligt bevidste valg i forhold til formidling af byens historiske identitet og forskellige seværdigheder. Der er også opstillet ror på havnen, hvor forbipasserende kan dreje på roret og høre en historie om Kronborg og havnen. Der er derfor indtænkt information i alle aldre. Her set det historiske vartegn Fairbairns Svingkran samt forskellige kulturformidlende skilte og ror. 

Feltstudiet undersøger, hvordan de eksisterende strukturer påvirker både den visuelle og funktionelle sammenhæng mellem byens forskellige dele, særligt mellem det historiske centrum og havneområdet. Undersøgelsen viser, at Helsingør har en velbevaret historisk bykerne, som er kendetegnet ved smalle gader, gamle detaljerige bygninger af arkitektonisk stor kvalitet og et tæt bymiljø. Dette skaber en stærk visuel og kulturel identitet for byen, men samtidig kan den tætte struktur også medføre udfordringer i forhold til moderne byudvikling og integration af nye funktioner, som f.eks. havnerelaterede aktiviteter. Havneområdet er en anden central del af byen, men der er en vis adskillelse mellem havnen og det øvrige byområde. Denne adskillelse kan skabe udfordringer for, hvordan både lokale og besøgende oplever byen som en helhed. 

Feltstudiet peger på, at der er potentiale for at styrke de fysiske forbindelser mellem havnen og byens centrum for at skabe en mere integreret og tilgængelig by. Rapporten fremhæver også vigtigheden af at bevare byens historiske karakter samtidig med, at der arbejdes på at modernisere og tilpasse byens strukturer til nutidens behov. Dette kræver en balance mellem bevaring og udvikling, hvor man respekterer byens historie, men samtidig sikrer, at Helsingør kan tilpasse sig fremtidige udfordringer og muligheder. 

Bykernen har en tæt bebyggelse, og der er kun direkte blik mod havnen via de ofte smalle gader. Billedet til venstre er taget fra bykernen ud mod færgehavnen i Brostræde. Billedet til højre viser gadeskiltet i den endnu smallere parallelgade Gl. Færgestræde, der blev særligt fremhævet af Google som seværdig. Skiltningen er et eksempel på, hvordan der er arbejdet med at bevare historiske spor i bybilledet.

Jernbanen og Jernbanevej adskiller havneområdet fra bymidten. På billedet til venstre ses både stationsbygningen (tv) og bymidten (th). Jernbanen kan krydses ved mindre overgange, hvor gående skal være opmærksomme, jf. det rød-hvide advarselsskilt. På billedet til højre ses stiforløbet mellem kajkanten og jernbanen, der forbinder de forskellige havneområder. 

Undersøgelsen viser, at der er delte meninger om, hvorvidt havnen er en integreret del af byens liv. Omkring 44% af respondenterne ser havnen som tæt knyttet til byen, hvilket tyder på, at de oplever en god sammenhæng mellem havneområdet og byens øvrige rum. Dog mener 34% af de adspurgte, at havnen er adskilt fra byen, hvilket indikerer, at der for nogle er en følelse af, at havnen ikke er en naturlig del af byens hverdagsliv. Denne forskel i opfattelsen kan have betydning for, hvordan fremtidige by- og havneudviklingsprojekter bliver modtaget blandt forskellige grupper i lokalbefolkningen. 

Et flertal af deltagerne i undersøgelsen udtrykker positive følelser omkring Helsingør Havn. Omkring 70% af respondenterne har lyst til at opholde sig i havneområdet, og mange ville tage en omvej for at besøge havnen. Dette tyder på, at havnen spiller en vigtig rolle som rekreativt område for både lokale og besøgende. Denne positive opfattelse kan være afgørende for havnens fremtidige udvikling, da den viser, at der er en stærk lokal opbakning til at bevare og måske udvide havnens funktioner som et centralt og attraktivt sted i byen. 

Omkring halvdelen af respondenterne opfatter Helsingør som en by, der er præget af både kultur og natur. Denne opfattelse er ikke kun et udtryk for byens eksisterende kvaliteter, men er også tæt forbundet med troen på, at byen er i en positiv udvikling. Dette indikerer, at byens kulturelle og naturlige ressourcer bliver set som vigtige aktiver, der kan understøtte fremtidig vækst og trivsel. Denne forbindelse mellem byens identitet og dens udviklingspotentiale kan være central i planlægningen af fremtidige projekter, som skal styrke Helsingør som både en attraktiv bosætningsby og en turistdestination. 

Samlet set viser befolkningsundersøgelsen, at Helsingør Havn og byen generelt bliver opfattet positivt, med en overvægt af respondenter, der ser havnen som en vigtig del af byens identitet og liv. Dog er der også udfordringer, især i forhold til at sikre, at havnen opleves som en integreret del af byen for alle befolkningsgrupper. Disse indsigter kan bruges til at forme fremtidige strategier for by- og havneudvikling, så de tager højde for både de positive elementer og de områder, hvor der er behov for forbedring. 

Den typiske rejsende gennem Helsingør Havn er en dansk turist i bil, ofte mellem 50 og 69 år, der rejser sammen med sin familie. Denne gruppe repræsenterer den mere ressourcestærke og mobile del af befolkningen. Omkring to tredjedele af de rejsende har haft en eller flere rejser på tværs af landegrænser inden for det seneste år. 

Mange af de rejsende, som har besøgt Helsingør tidligere, beskriver byen som hyggelig, smuk og med gode seværdigheder. Omkring tre fjerdedele af de rejsende kunne forestille sig at besøge Helsingør igen i fremtiden. Dog ses byen ofte af dem, der ikke tidligere har besøgt byen, som et transitsted på vej til Sverige. Rejsende forbinder ofte Helsingør Havn med færger, kulturarv og friluftsliv. Havnen ses som et smukt og roligt sted med mange muligheder og en god udsigt. Dog er der også nogle, der mener, at havnen mangler liv og flere funktioner. Der er et potentiale i at få flere rejsende til at opleve Helsingørs natur og kultur, hvis deres ophold forlænges. Det kunne f.eks. indebære bedre visuelle og fysiske forbindelser, der gør det nemmere og mere indbydende for rejsende at udforske byen. Desuden kan en øget indsats på at promovere Helsingørs kulturelle og naturskønne tilbud bidrage til at tiltrække endnu flere besøgende og få dem til at blive længere. Samlet set viser undersøgelsen således, at Helsingør Havn er et vigtigt transitpunkt, men også et sted med potentiale til at tiltrække flere besøgende og udnytte de mange gennemrejsendes ressourcer. 

Helsingør har gennemgået en betydelig transformation fra at være en traditionel købmands- og værftsby til at blive en moderne værtsby med et omfattende kultur- og foreningsliv. Denne transformation har ændret byens identitet og funktionalitet markant, hvilket har haft en positiv indflydelse på byens tiltrækningskraft som både bosætnings- og turistby. 

Byen er i dag særligt centreret omkring kulturhavnen og kulturværftet, hvilket har resulteret i en rekreativ havn og en by præget af mange mindre, kreative og højteknologiske virksomheder med global orientering. Denne kulturelle og kreative udvikling har bidraget til at gøre Helsingør til en attraktiv destination for både lokale og internationale aktører. Helsingørs befolkning er blevet mere divers og sammensat, delvis som følge af stigende huspriser i København, som har fået flere til at bosætte sig i Helsingør. Byen fungerer også som en grænseby med en aktiv forbindelse til Sverige, hvilket skaber en unik blanding af mennesker med forskellige interesser, forventninger og behov. 

Selvom byen har opnået mange positive resultater, er der stadig udfordringer. En af de væsentligste udfordringer er, at Helsingør endnu ikke opfattes som en uddannelsesby, selvom uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i byens aktiviteter. Aktøranalysen peger på et betydeligt potentiale for at styrke samspillet mellem uddannelse og bosætning, hvilket kunne hjælpe med at positionere byen endnu stærkere som en attraktiv destination. Samlet set viser aktøranalysen dog, at Helsingør er godt positioneret som en kultur- og værtsby med et stærkt foreningsliv og global orientering. Byens fremtidige udvikling afhænger dog af, hvordan den formår at balancere og udnytte de kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige potentialer, der i høj grad er til stede. Dette kræver en strategisk tilgang, der kan sikre, at byen fortsat udvikler sig på en måde, der tiltrækker både nye indbyggere og besøgende samtidig med, at den eksisterende befolkning tilfredsstilles.