Borgmesteren i kommunen er på nuværende tidspunkt Søren Smalbro (V). Hirtshals’ unikke beliggenhed på den danske vestkyst og ud til Skagerrak har stor betydning for byens karakter, funktion og potentialer. I denne henseende bærer byen og området præg af fiskeri- og erhvervshavn og en upoleret karakter samt et råt klima på baggrund af havet, landskabet, blæsten og naturen. I forlængelse heraf bidrager disse karakteristika til unikke forhold for erhverv, bosætning og turisme (Hjørring Kommune 2021). 

Et af Hirtshals primære kendetegn er havnen, som siden dens anlæggelse har været en af byens største arbejdspladser i første omgang med mange ufaglærte jobs og siden faglærte jobs (Hjørring Kommune 2022). I 1929 blev Hirtshals Havn officielt ibrugtaget, men idéen til havnen opstod flere årtier forinden på baggrund af et ønske om udnyttelse af muligheden for fiskeri i Skagerrak og Nordsøen samt en lettere transport af fragt mellem Norge og Vendsyssel (Hirtshals Havn u.d.a.). En stor del af Hirtshals’ udvikling ses tilmed ved havnen, som gennem tiden er vokset eksplosivt og fortsat gennemgår udvikling (Hjørring Kommune 2021). Grundet havnens placering, hvor der forekommer en effektiv infrastruktur og et godt logistiksystem, er havnen et oplagt centrum for transport, maritim service og fiskeri (Hirtshals Havn u.d.b). Hirtshals beskrives ofte som ‘Norges port til Europa’, og med transportkorridoren i form af motorvej og færgeforbindelse, der binder Norden og resten af Europa sammen gennem Hirtshals, er der såvel geografiske som logistiske potentialer for udvikling og fastholdelse af stærke erhverv i både Hirtshals og Hjørring Kommune generelt (Hjørring Kommune 2022). 

Historisk set begyndte Hirtshals som et lille fiskerleje kendt som Lilleheden, hvor fiskeri og skudehandel med Norge var centrale økonomiske aktiviteter. Gennem det 19. århundrede var der et voksende ønske om at etablere en havn i Hirtshals for at lette transporten mellem Danmark og Norge, hvilket dog ikke blev realiseret før 1929, hvor Hirtshals Havn officielt blev taget i brug. 

En lovvedtagelse i 1917 om anlæggelsen af en havn, og derpå følgende arkitektkonkurrence om udarbejdelsen af en byplan til ca. 6.000 indbyggere, var startskuddet til det Hirtshals, vi kender i dag. Med anlæggelsen af havnen i 1929 blev Hirtshals gradvist en mere betydningsfuld by med en stadig voksende havn, der udviklede sig til at blive et centralt knudepunkt for både fiskeri og maritim transport. Havnens placering og infrastruktur, kombineret med etableringen af store færgeforbindelser til Norge, Skotland, Færøerne og Island, har gjort Hirtshals til en vigtig gateway mellem Norden og resten af Europa. 

Historisk har havnen været en af de største arbejdspladser i Hirtshals, først med mange ufaglærte jobs og senere med flere faglærte stillinger, især inden for fiskeri, transport og maritime services. Hirtshals Havn har haft en afgørende betydning for byens vækst og udvikling, selvom den også har medført udfordringer, herunder den fysiske adskillelse mellem byen og havnen, hvilket har påvirket byens sammenhængskraft. Over tid har Hirtshals oplevet en befolkningsnedgang, især i de senere år, hvilket har påvirket byens sociale og økonomiske dynamik. Trods dette har havnen fortsat været en central del af byens identitet og økonomi, og den spiller stadig en vigtig rolle i Hirtshals’ forbindelse til det internationale marked. 

Der er her fokus på at styrke havnens infrastruktur og kapacitet, hvilket skal sikre dens position som et vigtigt knudepunkt for fiskeri, transport og logistik i Norden. Der er en erkendelse af, at Hirtshals skal styrke sammenhængen mellem byens centrum og havneområdet. Kommuneplanen fremhæver derfor også behovet for at skabe bedre forbindelser og integrere havnen mere med resten af byen, for at sikre en mere sammenhængende bystruktur, der kan tiltrække både nye beboere og virksomheder. Kommuneplanen lægger i tillæg vægt på nødvendigheden af klimatilpasning, især med hensyn til Hirtshals’ kystnære placering. Der er planer om at beskytte byen mod stigende vandstande og erosion, samtidig med at bæredygtighed integreres i byens udvikling, herunder energiforsyning og byggeri. 

Turisme er et vigtigt aspekt af kommuneplanen. Der er planer om at udvikle rekreative områder og forbedre byens turistfaciliteter for at tiltrække flere besøgende. Der er særligt fokus på at udnytte Hirtshals’ kystlinje og maritime miljø som trækplastre for turismeudvikling. Ud over havnen fremhæver kommuneplanen behovet for at diversificere byens erhvervsbase. Der er strategier for at tiltrække nye virksomheder og investeringer, især inden for bæredygtig energi og teknologi, som kan bidrage til at skabe flere arbejdspladser og styrke byens økonomi. Kommuneplanen fremhæver generelt byens afhængighed af havnen, men understreger samtidig behovet for at integrere havnen bedre med resten af byen, fremme bæredygtighed og klimatilpasning, samt udvide turisme- og erhvervsudvikling. Målet er at skabe en mere dynamisk, modstandsdygtig og sammenhængende by, der kan tiltrække både nye beboere, turister og investeringer. 

Hirtshals Havn er en betydelig arbejdsgiver i regionen, både direkte gennem jobs relateret til havneoperationer og indirekte gennem de mange virksomheder, der er afhængige af havnen. Dette omfatter blandt andet færgeselskaber, transportvirksomheder og logistikfirmaer, der opererer i tilknytning til havnen. Havnens betydning som en økonomisk motor for området understreges yderligere af dens evne til at tiltrække industrier, der er afhængige af havnefaciliteterne. 

Analysen fremhæver, at størstedelen af de ansatte ved Hirtshals Havn bor i lokalområdet, med omkring 70% af de ansatte bosiddende i kommunen. De resterende 30% bor udenfor kommunen, hvilket indikerer, at havnen også har en regional tiltrækningskraft som arbejdsplads. Størsteparten af de ansatte på Hirtshals Havn har en erhvervsfaglig uddannelse, mens omkring en tredjedel har en videregående uddannelse. Dette afspejler havnens behov for både praktiske og specialiserede kompetencer. Uddannelsesniveauet blandt de ansatte indikerer også, at havnen er afhængig af en fagligt stærk arbejdsstyrke. Der er en jævn aldersfordeling blandt de ansatte, men havnen har en overvægt af mandlige ansatte, hvilket er typisk for erhverv, der er domineret af erhvervsfaglige uddannelser. Derudover estimeres det, at omkring en tredjedel af de ansatte har en ikke-dansk oprindelse, hvilket vidner om havnens internationale tiltrækningskraft. 

Havnen står overfor udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvilket delvist skyldes den store konkurrence i området. Havnen planlægger dog udvidelser, der forventes at skabe flere arbejdspladser i fremtiden. Dette vil kunne tiltrække mere kvalificerede medarbejdere og diversificere havnens økonomiske aktiviteter. Samlet set peger analysen på, at Hirtshals Havn har potentiale til yderligere vækst, men dette kræver strategisk fokus på at tiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke. 

I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvor de ansatte har deres bopæl. Dette indikerer, hvor bredt beskæftigelseseffekten spreder sig rundt i området. Det bedømmes, at størsteparten (70 %) af de ansatte i Hirtshals Havn bor i kommunen. Det bedømmes dermed, at ca. 30 % bor udenfor kommunen. 

Der er spurgt ind til typen af de ansattes uddannelse. Dette er med til at vise, hvilke kompetencer, som havnen typisk har brug for. Størsteparten af de ansatte i Hirtshals Havn har en erhvervsfaglig uddannelse. Det bedømmes derudover, at ca. en tredjedel af medarbejderne har en videregående uddannelse. 

Når man nærmer sig Hirtshals fremgår det tydeligt af skiltningen, at der er tale om en transit-betonet by med tre forskellige færgeterminaler og et nationalt transportcenter.

Byen er skjult bag beplantning, mens havnens strukturer – og som på billedet færgerne, når de er i havn – er synlige på lang afstand. 

Denne del af analysen viser, at Hirtshals by er præget af en adskillelse mellem by og havn, hvilket især skyldes de naturlige skrænter, der skiller disse områder. Byen er opdelt i tre niveauer, hvor det nederste niveau udgøres af havnen, mens de to øvrige niveauer består af bydele, der er præget af forskellig boligbebyggelse. Denne opdeling skaber både udfordringer og muligheder for byens sammenhængskraft. Hirtshals fremstår som en by med en vis grad af tilfældighed i sin bygningsmasse. I centrum er der enkelte historiske bygninger, men det samlede arkitektoniske udtryk er varieret og præget af forskellige perioders byggestile. 

Byens infrastruktur er primært rettet mod at lede trafik direkte til færgeterminalerne og havnen, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at finde vej til byens centrum. Dette forhold medfører, at mange besøgende uforvarende kører forbi bymidten på vej mod færgen. Samtidig er havnens strukturer meget fremtrædende i bybilledet, hvilket understreger havnens dominerende rolle i Hirtshals. Relationerne mellem by og havn i Hirtshals er blevet forbedret over tid, men der er stadig udfordringer med at sikre en fuld integration. Tidligere var der en tydelig opdeling mellem havneområdet og byens centrum, hvilket skabte en fysisk og funktionel adskillelse. Over de senere år har der været en øget bevidsthed om behovet for at skabe bedre forbindelser og integration mellem de to områder. Både midlertidige og permanente ændringer i form af byrumsinventar, bynatur, café og børnekunstforening på havnen, vinterbadefaciliteter med mere har forbedret relationerne mellem by og havn. Dette er initiativer, der er med til at nedbryde barrierer mellem by og havn, men der er stadig rum for yderligere tiltag, for at skabe større samhørighed og synergi mellem by og havn. 

Byen har få grønne områder i selve bykernen, men er til gengæld omgivet af store naturområder udenfor byen, som varierer fra strand og klitter til skovområder. Disse naturområder bidrager til byens rekreative tilbud, men den manglende integration af grønne områder i selve byen ses som en udfordring for bymiljøet. Hirtshals kan karakteriseres som en sæsonpræget by, hvor der er meget aktivitet i sommerhalvåret, mens bylivet er begrænset uden for sæsonen. Feltstudiet påpeger, at der er et behov for at udvikle attraktioner og aktiviteter, der kan skabe liv og tiltrække besøgende året rundt. 

Feltstudiet viser således opsummerende, at Hirtshals er en by med stærke forbindelser til havnen, men også en by, der står overfor udfordringer i forhold til byens sammenhængskraft, sæsonafhængig turisme, og manglende grønne områder i bykernen. For at styrke byens attraktivitet og funktionalitet er der fortsat behov for en integreret tilgang til byudvikling, som kan forbinde byens forskellige niveauer og udnytte det omkringliggende naturområdes potentiale. 

Havnen er over de seneste år åbnet mere op for offentligheden, og der er bl.a. åbnet caféer på nogle af de bynære havnearealer, hvorfra lokale og besøgende kan følge med i havnelivet og færgernes periodevise tilstedeværelse. 

Yderst på Vestmolen er der lavet simple tiltag med ramper, der gør det muligt at få et godt kig ud over den ellers høje og barriereskabende betonmole. Fotoet til højre er ikke fra feltturen i februar 2022 men taget under naturmødet i maj 2022. 

En tilsvarende analyse blev foretaget i 2014, og flere af resultaterne lægger sig op ad resultaterne fra dengang. Mange af de rejsende ser fortsat Hirtshals primært som et transitsted snarere end en egentlig destination. Byen forbindes hovedsageligt med færger og infrastruktur, og mange rejsende anser Hirtshals som et sted, de blot passerer igennem på vej til deres egentlige rejsemål. Dette er en central pointe, som understreger Hirtshals’ udfordring med at tiltrække turister blandt de gennemrejsende, der ønsker at opholde sig længere tid i byen. De rejsende gennem Hirtshals Havn er typisk ressourcestærke og mobile personer. De fleste er mellem 40 og 59 år, rejser oftest med familie, og har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Denne gruppe repræsenterer en økonomisk stærk del af befolkningen, men de ser primært Hirtshals som et transitsted snarere end et rejsemål. 

Rejsende har en generelt positiv oplevelse af havnens faciliteter, herunder parkeringsmuligheder, adgang til færger, og den generelle infrastruktur. Dog er der også kritikpunkter, især vedrørende manglen på tilstrækkelige rekreative faciliteter og spisemuligheder i nærheden af havnen. Blandt de rejsende, der har besøgt Hirtshals, er oplevelserne blandede. Cirka 63% af dem, der har besøgt byen, beskriver den som smuk, hyggelig og fin, men uden så mange aktiviteter. På den anden side oplever 11% byen som kedelig, forladt, forblæst og uden attraktioner. Dette viser, at der fortsat er potentiale for forbedring i byens image og tilbud. Rejsevaneundersøgelsen viser, hvordan Hirtshals, i lighed med tidligere undersøgelser, stadig primært opfattes som en transitby, hvilket begrænser byens tiltrækningskraft som turistdestination. Der er dog et klart potentiale for at ændre denne opfattelse ved i endnu højere grad at fokusere på byens natur, rekreation og kulturelle tilbud, som kan gøre Hirtshals til et mere attraktivt rejsemål for de mange rejsende, der passerer igennem byen. 

Befolkningen ser Hirtshals primært som en havneby, tæt fulgt af associationer som fiskerby, turistby og færgeby. Kun en lille del af befolkningen forbinder byen med erhverv eller handel, og endnu færre ser Hirtshals som en bosættelsesby. Dette viser, at byens identitet er stærkt forankret i dens maritime aktiviteter. Størstedelen af de adspurgte mener, at Hirtshals er i en positiv udvikling. Der er dog også en gruppe, der ser byen som enten i stilstand eller tilbagegang. Denne opfattelse varierer afhængigt af respondenternes alder, bopæl og uddannelsesniveau. De ældre aldersgrupper og dem med højere uddannelse er generelt mere positive i deres vurdering af byens udvikling. Havnen spiller en central rolle i byens selvforståelse, men der er også en opfattelse af, at havnen er adskilt fra resten af byen. Nogle respondenter udtrykker her et ønske om bedre integration mellem havn og by, så havnen kan blive en mere integreret del af bylivet. Det fremgår, at der er et ønske om at havnen både kan fremstå som økonomisk og kulturelt centrum. Der udtrykkes også et ønske om, at kommunen spiller en mere aktiv rolle i byens udvikling og i at skabe en ny fortælling for Hirtshals. 

Befolkningsundersøgelsen peger således sammenfattende på, at Hirtshals’ identitet er stærkt knyttet til dens maritime funktioner, men at der er behov for at forbedre integrationen mellem havn og by. Befolkningen er overvejende positiv over for byens udvikling, men der er forskellige opfattelser, afhængigt af demografiske faktorer. Dette giver kommunen et godt grundlag for at planlægge fremtidige tiltag, der kan fremme byens sammenhængskraft og attraktivitet. 

Hirtshals Havn er en af de vigtigste aktører i byen og spiller en central rolle i lokaløkonomien. Havnen er afgørende for både den direkte beskæftigelse og de mange erhverv, der er afhængige af havnens funktioner, såsom fiskeri, transport og logistik. Aktørerne ser generelt havnen som en nøgle til byens fremtidige vækst, men også som et område, der kræver strategiske investeringer for at forblive konkurrencedygtig i forhold til andre større havne i regionen. 

En væsentlig udfordring, der fremhæves i aktøranalysen, er dog den manglende integration mellem havnen og byens øvrige områder. Havnen og bymidten er fysisk adskilt, hvilket skaber en barriere for en sammenhængende byoplevelse. Aktørerne foreslår at forbedre forbindelserne mellem havn og by gennem udvikling af nye byrum og faciliteter, der kan styrke interaktionen mellem havnens aktiviteter og det lokale liv. Der er allerede sket en positiv udvikling i denne retning, og det bredere fokus på også at inkludere turisme og besøgsvenlige funktioner og områder på havnen, er noget, som aktørerne gerne ser fortsætte. Der er en klar forventning om, at kommunen spiller en aktiv rolle i at støtte byens udvikling. Dette indebærer ikke kun økonomisk støtte til erhvervslivet, men også investeringer i infrastruktur og en strategisk planlægning, der koordinerer byens udvikling på tværs af sektorer. 

Aktørerne ser et behov for tættere samarbejde mellem kommunen, havnen og lokale virksomheder for at sikre, at Hirtshals kan udnytte sine styrker og overvinde sine udfordringer. Flere aktører peger på vigtigheden af bæredygtig udvikling som en nøgle til Hirtshals’ fremtid. Dette omfatter både miljømæssig bæredygtighed, som håndtering af klimaforandringer, og social bæredygtighed, der sikrer, at byen forbliver attraktiv for både nuværende og fremtidige beboere. Bæredygtige investeringer i havnen og byens infrastruktur ses således som centrale for at sikre Hirtshals’ langsigtede vækst.