Det er afgørende for havnenes fremtidige udvikling, at der sikres kvalificeret arbejdskraft. Havnen spiller en central rolle for arbejdsmarkedet i de syv byer, hvor den ofte er en af de største arbejdsgivere inden for fiskeri, offshore, logistik og transport. Dog er arbejdsmarkedet ofte specialiseret, hvilket fører til en mindre divers arbejdsstyrke og en mangel på bredere erhvervsprofiler. For eksempel er der i Hanstholm mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket kan hæmme vækstpotentialet.

Historisk set har de traditionelle havneerhverv som tidligere nævnt været mandligt dominerede, hvilket ikke kun påvirker kønssammensætningen i arbejdsstyrken, men også i lokalbefolkningen, hvor nogle havnebyer har en skæv demografi. Samtidig står flere byer over for udfordringer med vigende befolkningstal og manglende tiltrækning af nye indbyggere, særligt yngre mennesker og familier.

Flere havnebyer arbejder aktivt på at imødegå disse udfordringer. I Maribo, en af de større byer på Lolland med kort afstand til Rødbyhavn, er der for eksempel opstartet en international skole, der skal sikre skolegang for børn fra familier med midlertidigt ophold. Dette gør det mere attraktivt for eksempelvis højtuddannede, udenlandske ingeniører at tage arbejde på femernprojektet. I Helsingør udvikles boligtilbud for børnefamilier, der søger lavere boligpriser end i København. Desuden spiller turisme i stigende grad en rolle i arbejdsmarkedet; byer som Helsingør og Grenaa har fokuseret på at inkludere turisme og rekreative erhverv i deres økonomiske fundament.

Der er også variationer i graden af diversificering på arbejdsmarkedet. Helsingør har en relativt divers arbejdsstyrke, hvor havneaktiviteter kombineres med kulturelle og rekreative erhverv, hvilket tiltrækker en bredere befolkningsgruppe. Byen har samtidig flere uddannelsesmuligheder og bedre forbindelser til større byer, hvilket letter adgangen til en varieret arbejdsstyrke. I modsætning hertil har byer som Hanstholm og Gedser et mere specialiseret arbejdsmarked med fokus på fiskeri og transport, hvilket gør det udfordrende at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Sammensætningen af lokalbefolkningen varierer også mellem byerne. Helsingør nyder godt af øget diversitet, hvilket har ført til en mere varieret befolkning med flere unge og familier. Til gengæld har Hanstholm og Rødbyhavn en større andel af ældre samt en skæv kønsfordeling, som skyldes overrepræsentationen af mænd i havneerhvervene.

Nærværende undersøgelser indikerer, at en overrepræsentation af mænd på arbejdsmarkedet kan være en faktor i det faldende befolkningstal i flere byer. En mindre divers arbejdsstyrke gør det mindre attraktivt for et bredere demografisk segment, især yngre mennesker og kvinder. Dog er der ikke et entydigt grundlag for at konkludere, at dette alene er årsagen til befolkningstilbagegangen, og det er derfor også vigtigt at bemærke, at andre faktorer som geografisk placering, erhvervsdiversitet og adgang til uddannelsesmuligheder også spiller en væsentlig rolle. Dette spørgsmål kræver nærmere undersøgelser og overvejelser i fremtidens udvikling af havnebyer.

For at skabe en større grad af diversificering kan havnene understøtte udviklingen af lokale kulturelle og aktivitetsmæssige tilbud, så forskellige mennesker og aldersgrupper får lyst til at bosætte sig i området.

Uddannelse som et redskab

I relation til mange af de ovenstående problemstillinger peger analyserne på, at uddannelse rummer et særligt potentiale i at fremme erhvervsmæssig diversificering i havnebyerne. Der er betydelige forskelle i tilgængeligheden og udbuddet af uddannelsesmuligheder mellem de forskellige havnebyer. Større byer som Esbjerg og Helsingør har et bredere udbud af både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, hvilket giver dem en fordel i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

De mindre byer har i sagens natur et mere begrænset udbud af uddannelser, hvis overhovedet nogen. Dette kan føre til, at unge søger mod større byer for at få uddannelse og arbejde, hvilket hæmmer den lokale udvikling. Der er dog på tværs af havnebyerne en fælles erkendelse af, at uddannelse er afgørende for havnens fremtidige udvikling og byens samlede attraktivitet. Analyserne fremhæver behovet for at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder for at øge arbejdsstyrken og understøtte byens økonomiske og sociale udvikling.

Øget adgang til relevante uddannelsestilbud kan gøre det muligt for havnebyer at tiltrække virksomheder inden for nye sektorer, hvilket skaber en mere modstandsdygtig økonomi og mindsker afhængigheden af traditionelle havneerhverv. Flere af analyserne af de enkelte havnebyer peger på potentialet i flere tekniske uddannelser og innovation for at understøtte havnens udvikling, især inden for områder som grøn omstilling, maritim teknologi og bæredygtige løsninger. I havnebyer, der kan tilbyde uddannelsesprogrammer inden for disse tekniske og innovative felter, er havnene bedre rustet til at udvikle sig som moderne og bæredygtige havne.

I Helsingør, hvor der er et større udbud af uddannelsesmuligheder, herunder gymnasier og erhvervsuddannelser, har uddannelse eksempelvis bidraget til at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning og fremme byens attraktivitet for både indbyggere og besøgende.

I Esbjerg, hvor der ligeledes er adgang til erhvervsuddannelser samt højere uddannelsesinstitutioner, har dette bidraget til en mere diversificeret økonomi med fokus på både traditionelle havneaktiviteter og nye vækstområder som grøn energi og offshore-industri. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og havneerhverv i Esbjerg har ført til udvikling af kompetencer inden for offshore-industrien og vedvarende energi, hvilket styrker Esbjergs position som en førende havn inden for disse områder.

Analysen peger dog også på, at der er en risiko forbundet med et uddannelsestilbud, der i for stor stil er målrettet havnens erhverv – selvom det i nogen grad er diversificeret. Der kan med fordel arbejdes på et mere diverst uddannelsesudbud, for at ramme en bredere målgruppe, herunder flere kvinder. Et bredere spektrum af uddannelsesprofiler kan bidrage til at balancere og diversificere byens attraktivitet som studieby og senere som permanent bosætningsby.