En vigtig pointe i de tværgående analyser er, at havnens aktiviteter i fremtiden bør være mindre monofunktionelle for bedre at balancere havnebyen mellem at være ’tran- sitby’ og ’leveby’ - til gavn for både havn og by.
Flere af de undersøgte byer har som vi tidligere har været inde på et stærkt monofagligt fokus på traditio- nelle havneerhverv som fiskeri og færgetransport. Dette fokus har skabt en afhængighed af specifikke sektorer, hvilket gør byernes økonomi sårbar over for eksterne faktorer, såsom ændringer i fiskerireguleringer, mar- kedspriser og teknologisk udvikling. Denne mangel på økonomisk diversitet kan potentielt hæmme byens evne til at tilpasse sig skiftende økonomiske forhold og udfor- ske nye udviklingsmuligheder. Et monofagligt fokus kan således gøre det svært for havnebyer at tiltrække nye erhverv og kvalificeret arbejdskraft. Et for specialiseret arbejdsmarked, der ikke tiltrækker et bredere spektrum af arbejdskraft, kan begrænse byens tiltrækningskraft for unge, højtuddannede og iværksættere, der søger flere og mere forskellige jobmuligheder. Derudover kan et snævert erhvervsfokus mindske byens attraktivitet for nye indbyggere og virksomheder, der søger en varieret er- hvervsstruktur.
Et monofagligt havneerhverv kan også medvirke til at øge den fysiske og funktionelle adskillelse mellem hav- nen og resten af byen. I Hanstholm og Gedser er hav- neområdet eksempelvis primært dedikeret til specialise- rede aktiviteter som fiskeri og færgetransport, hvilket ikke nødvendigvis inviterer til daglig brug af byens indbyg- gere og gør det vanskeligt at integrere havnen i byens øvrige liv. Dette kan hæmme udviklingen af havnen som et multifunktionelt område, der både kan tiltrække lokal- befolkningen og fremme turisme, rekreation og kulturel- le aktiviteter. For at modvirke denne tendens arbejder nogle af byerne aktivt på at udvikle havneområderne til multifunktionelle rum, der kan bruges til både kommer- cielle og rekreative formål. Helsingør har for eksempel fokuseret på at udvikle Kulturhavnen som et centralt ele- ment i byens identitet, hvilket har bidraget til at revitalise- re området og skabe en stærkere sammenhæng mellem havnen og byen.
Hirtshals er også et spændende eksempel på en havneby, der tidligere har haft et traditionelt take på havneudvikling. Der har i den forbindelse været stigende udfordringer med en stor fysisk adskillelse mellem havn og by, blandt andet på grund af infrastrukturens og mo- bilitetens udvikling siden begyndelsen af 1990’erne. I de seneste årtier har man fra både kommunens og havnens side arbejdet aktivt med denne problemstilling. Et af de væsentlige tiltag i Hirtshals har været forbedringen af de fysiske forbindelser mellem by og havn. Dette gør det lettere for både lokale og besøgende at bevæge sig mellem by og havn, hvilket fremmer en større integration og samspil mellem områderne. For at mindske oplevel- sen af afstand mellem by og havn har Hjørring Kommu- ne også arbejdet med byfornyelsesprojekter i Hirtshals. Dette inkluderer forbedring af byens visuelle udtryk og æstetik, især omkring byens centrale områder og op- kobling til havnen. Målet er at skabe en mere attraktiv og indbydende byoplevelse, der understreger forbindelsen mellem by og havn. Der har været fokus på at skabe en mere sammenhængende bystruktur, hvor havnen bliver mere synlig og tilgængelig fra byens centrum.
For at gøre havneområdet mere attraktivt og integreret i byens liv arbejdes der i Hirtshals fortsat på at udvik- le dele af havnen som et multifunktionelt område. Ved at skabe flere muligheder for ophold og aktiviteter på havnen har Hirtshals forsøgt at skabe rum, hvor byens indbyggere naturligt mødes og engagerer sig. Selvom der stadig er udfordringer med at skabe fuld integrati- on mellem by og havn, rummer Hirtshals eksempler på gode løsninger, som andre havnebyer med tilsvarende udfordringer kan finde inspiration i.
