Når vi undersøger relationerne mellem danske havne og byer, ser vi dem blandt andet som trafikhavne, dvs. knudepunkter for mobilitet, hvor mennesker og gods er på gennemfart – både i Danmark og ind og ud af Danmark. Trafikhavnen med internationale færgeforbindelser er et slags laboratorium, der giver os mulighed for at studere og forstå samspillet mellem forskellige former for mobilitet og stedsudvikling, der mødes og krydses i havnebyen. Vi har valgt trafikhavne, da de via en eller flere gods- og færgeruter rummer passager- og godstrafik på både landsiden og vandsiden. 

Rent metodisk er det derfor oplagt at studere forholdet mellem stedsudvikling, dvs. udviklingen i havn og by, og de forskellige mobiliteter og relationer, som sammenbinder havnebyen med andre steder, også internationalt. Her hiver vi fat i begrebet ’gennemfartssteder’ (Lange 2016). 

Den engelske mobilitetssociolog John Urry peger i sit arbejde med udviklingen af mobile metoder netop på, at undersøgelser af ”gennemfartssteder” som havne, lufthavne og andre trafikale knudepunkter er velegnede til at observere og analysere, hvordan forskellige mobilitetsformer spiller sammen og eksempelvis indvirker på steder (Büscher et al. 2011; Urry 2007; Lassen 2020). Urry argumenterer for, at sådanne gennemfartssteder er en vigtig del af interessen for at studere mobilitetens samfundsmæssige betydning, se også indledende citat. John Urrys betragtninger er derfor en del af vores metodiske rammeværk. 

Undersøgelsen arbejder ud fra et forskningsmæssigt ønske om at sikre variation imellem de trafikhavne med internationale færgeruter, vi udvælger. Flyvbjerg (1991) skelner mellem to former for udvælgelse af cases: ’tilfældig udvælgelse’ og ‘informationsorienteret udvælgelse’. 

”Tilfældig udvælgelse bygger på at undgå systematiske skævheder i stikprøver, og generaliseringsgraden afhænger af stikprøvens størrelse. Informationsorienteret udvælgelse bygger modsat på at maksimere nytten af informationer fra små stikprøver og enkeltstående cases. Her må cases udvælges på grundlag af forventninger om informationsindhold, baseret på allerede eksisterende data samt på vurderinger fra involverede nøglepersoner og forskere” (Lassen 2005: 64). 

Der er her tale om to grundlæggende forskellige former for udvælgelse. Flyvbjerg fremhæver således, ”…at det ikke er sikkert, at en repræsentativ case eller en tilfældig stikprøve er den mest hensigtsmæssige vej at gå, hvis formålet er en høj grad af informationer i relation til en given problemstilling (Flyvbjerg 1991:149). Det skyldes, at den typiske eller gennemsnitlige case ofte ikke er den mest informationsholdige” (Lassen 2005: 64-65). Desuden bidrager det både til forståelsen af udfordringerne i en havneby og til problemløsningen at få klarlagt, hvilke dybereliggende mekanismer, der frembringer et givent problem, og hvilke konsekvenser problemet kan medføre. 

I udvælgelsen af de enkelte havne har vi således arbejdet ud fra et ønske om en informationsorienteret tilgang, som kan give os den højeste grad af viden om den problemstilling, vi undersøger. Vi har derfor ønsket at få variation i forhold til: 

• bystørrelse (mindre, mellemstore og store byer)
• forskellige bymæssige udviklingstendenser (udvikling i befolkningstal)
• vækstniveauer i havneaktiviteterne (omsætning, størrelse, arbejdspladser, passagerer osv.). 

En sådan variation vil dels indeholde en vigtig læring om de forskellige udfordringer og potentialer, havnen rummer, dels styrke mulighederne for analytisk generalisering i forhold til de fællestræk, der identificeres på tværs af de undersøgte havnebyer. Samlet set styrker det de efterfølgende muligheder for en analytisk generalisering. 

Der er også to erhvervshavne blandt vores cases, som tidligere har haft international færgetrafik, men som efterfølgende har valgt at fokusere på andre havnemæssige aktiviteter. Argumentet for at tage dem med er, at forskelligheder mellem havnebyerne vil styrke forståelsen for relationerne mellem stedsudviklingen i den enkelte havneby og de forskellige mobiliteter, som forbinder området. 

Det er således også undersøgelsens metodiske ambition at bidrage til mere generel viden om de udfordringer og potentialer, som havnebyer står over for i fremtiden. Det bemærkes også, at vi ved udvælgelsen ønskede at inkludere flere havnebyer, men at disse afstod på grund af tids- og ressourcemæssige udfordringer i forhold til projektdeltagelse. 

Det er, som skitseret i det forudgående teorikapitel, en kompleks opgave at undersøge danske havnebyer, da der eksisterer mange aktiviteter, aktører, politikker, planer og interesser, som potentielt har betydning for havnebyens liv og udvikling. Dertil kommer både historiske, arkitektoniske og geografiske forhold, der også har afgørende indflydelse på, hvordan den konkrete havneby er skabt og har udviklet sig. 

I projektet har vi derfor valgt en forskningstilgang, der kombinerer kvalitative, kvantitative og visuelle metoder. Vi har gennemført fysisk-rumlige analyser, dokumentanalyser, statistiske analyser samt spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser. Denne tilgang sikrer en omfattende og helhedsorienteret forståelse af forholdet mellem havn og by. 

Metoderne danner sammen med den opstillede teoretiske forståelsesramme grundlaget for en dybdegående undersøgelse af relationerne mellem havne og byer i Danmark. Ved at kombinere forskellige teoretiske perspektiver og metodiske tilgange, håber vi at kunne bidrage med ny viden og praktiske anbefalinger til gavn for både byer og havne. 

Forskningsprojektet har seks forskellige analysedele: desktop research (historie og kommuneplanlægning), beskæftigelsesanalyser, feltstudier, rejsevaneundersøgelser, befolkningsanalyser og aktøranalyser. Nedenstående tabel viser de forskellige undersøgelser, som er gennemført, hvordan de beskrevne dataindsamlingsmetoder specifikt er anvendt, og hvor mange enheder, der har indgået i den konkrete delundersøgelse. 

Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at det ikke har været muligt at indhente tilstrækkelige beskæftigelsesdata og -vurderinger fra Grenaa Havn, Helsingør Havn og Rødbyhavn Havn, og derfor indgår denne komponent ikke i forskningsrapporterne om disse tre havnebyer. 

De seks analysedele trækker grundlæggende på de fire forskningsbaserede dataindsam 

Hvad ser og oplever man, når man går rundt i en havneby? Vi har anvendt feltstudieteknikken til at studere de fysiske omgivelser og strukturer. For at gennemføre denne del af undersøgelsen har vi foretaget flere feltture til de udvalgte havnebyer. Her har vi indsamlet data, der beskriver, hvordan havnebyerne ser ud, og hvordan de opleves. Forhold som kan benævnes fysisk-rumlige karakteristika. 

På feltturene har vi observeret byens og havnens arkitektur og fysiske strukturer. Formålet er at identificere de nøgleelementer, der præger forholdet mellem havn og by, og at forstå, hvordan de fysiske omgivelser påvirker både de lokale beboeres og de besøgendes oplevelse af havnebyen. 

Både Danmarks Statistik, lokalarkiver, kommuner, turistforeninger og havnene selv har dokumenter og data, som bidrager væsentligt til forståelsen af havnebyerne. Som del af undersøgelsen har vi gennemlæst kommuneplaner, havnes hjemmesider og lokale turistforeningers hjemmesider. Det har vi suppleret med statistiske data fra Danmarks Statistik og de deltagende havne. 

Disse analyser bidrager til at forstå havnens interne og eksterne mobiliteter og relationer, som alle har en vigtig indflydelse på, at havnen er, som den er i dag. Ved at analysere officielle dokumenter og statistikker får vi også indsigt i de politiske og økonomiske rammebetingelser, der påvirker havnebyernes udvikling. Analyserne bidrager også med at identificere trends og mønstre i befolkningsudvikling, havneaktivitet og økonomisk vækst. 

Derudover har vi gennemført et historisk studie af havnebyens historie og udvikling. Havnebyens forskellige historiske lag har i mange sammenhænge stor betydning for den rolle, havnen i dag indtager både lokalt, nationalt og globalt, og for de potentialer og udfordringer, der knytter sig til den konkrete havn og by. Her har vi trukket på dokumenter, bøger, hjemmesider, avisartikler og udgivelser, som er vigtige for at forstå havnebyens tilblivelse og udvikling i et historisk perspektiv. 

Vi har gennemført forskellige spørgeskemaundersøgelser i dette forskningsprojekt. Spørgeskemaundersøgelserne fokuserer på både de lokale indbyggeres og de færgerejsendes forhold til havnebyen. Undersøgelserne leverer data om beboernes og besøgendes oplevelser, holdninger og forventninger til havnebyen. 

Det vil sige, at undersøgelserne dækker både dem, som bor i byen og oplandet, enkelte som er fraflyttet området, men stadig har en tilknytning til stedet, og strømme af rejsende som f.eks. passagerer, der årligt rejser igennem havnen og måske besøger byen. Desuden er der ved hjælp af spørgeskemateknikker gennemført en spørgeskemaundersøgelse til en nøgleperson i hver havn, der afdækker havnens beskæftigelsesmæssige omfang og betydning. 

Interviewundersøgelser inddrager videnspersoner og lokale interessenter, såsom byplanlæggere, erhvervsledere og politiske beslutningstagere. Disse kvalitative data giver dybere indsigt i de udfordringer og muligheder, som havnebyerne står overfor, og i de strategier, lokale interessenter bruger for at håndtere disse udfordringer og udnytte potentialerne.