Den danske kystlinje strækker sig over cirka 8.500 kilometer, og livet langs kysten har i århundreder dannet rammen om mange danskeres arbejde og hverdag. Danmark har traditionelt set været en søfartsnation, og havnebyerne har spillet en afgørende rolle i samfundsudviklingen.

Havnebyerne fungerer stadig som knudepunkter for handel, transport og industri og er derfor essentielle for økonomisk vækst og udvikling. I dagens globaliserede verden er havnebyer blevet endnu vigtigere som gateways for international handel og turisme. Det gør dem til centrale aktører i den regionale og nationale økonomi.

Af COWI’s rapport for Søfartsstyrelsen 2023 fremgår, at ’Det Blå Danmark’ med 29,7% er landets største eksportbranche, og lægger man den indirekte eksport oveni er tallet næsten 33%. Danske havne lægger kaj til 75% af den danske import og eksport. Desuden ligger Danmark på en tredjeplads blandt Europas færgenationer.

Men havnebyerne er også udfordrede. Byen var førhen et hjemsted for fiskere eller industriarbejdere med job på havnen, og for deres familier og hverdagsliv. Det sikrede en naturlig sammenhæng mellem havn og by, men i dag er den forbindelse ikke længere så tydelig. Den moderne havneby fungerer oftere som et transitsted for turister på vej mod deres destinationer andetsteds, hvor selve byen risikerer at blive ’glemt’.

I forskningsprojektet ”Port City Relationships” (PoCiRe) undersøger vi de komplekse relationer mellem havne og byer med et særligt fokus på danske havnebyer med internationale færgeforbindelser.

Projektet søger at forstå, hvordan disse byer fungerer som bosætningsbyer, og hvad det betyder at have en aktiv erhvervshavn. Vi ønsker at identificere gennemgående karakteristika og særlige kendetegn og kvaliteter for de enkelte havnebyer, der kan bidrage til havnenes fremtidige udvikling. Derudover har vi været nysgerrige på, hvordan byerne lever med deres havne, og hvordan havnene lever med deres byer.

Projektet tager konkret udgangspunkt i følgende havnebyer med internationale færgeruter: Helsingør, Gedser, Rødbyhavn, Grenaa og Hirtshals. Derudover har vi inkluderet Hanstholm og Esbjerg, der tidligere har haft internationale færgeruter. I projektet har vi undersøgt og kortlagt både historiske, samfundsmæssige, jobmæssige, sociale og kulturelle faktorer samt undersøgt de fysiske omgivelser på havnen og i forbindelsen mellem by og havn.

I denne hovedrapport har vi samlet forskningsprojektets teoretiske og metodiske fundament, de casespecifikke hovedkonklusioner samt tværgående indsigter, konklusioner og generelle anbefalinger til havnebyer. Vi håber, at undersøgelsen vil bidrage til en dybere forståelse af de dynamikker, der præger relationerne mellem jeres havn og by.

Rapporten er målrettet alle jer, der til dagligt arbejder med havne og havnebyer – uanset om I beskæftiger jer med havneadministration, udvikler lokalplaner i kommunen eller arbejder med turisme, handel og oplevelser. Den er også skrevet til alle jer i lokalbefolkningen, der er engagerede i jeres havneby og dens udvikling.

Vi håber, at I kan bruge undersøgelsens resultater som inspiration og grundlag for udvikling af konkrete løsninger og anbefalinger til gavn for både by og havn.

Tværgående analyse og anbefalinger

Den gennemførte undersøgelse af de syv havnebyer har fokuseret på en dybdegående analyse af byernes rolle som havnebyer og deres udfordringer og potentialer i forhold til fremtidig udvikling. Med rapporterne ønsker vi at belyse, hvordan hver enkelt by kan styrkes og udvikles gennem en større forståelse af forholdet mellem havnen og byen. Desuden identificeres muligheder for at styrke erhvervslivet, turismen og bosætningen for at skabe et attraktivt lokalt by- og hverdagsliv.

Indledningsvist blev undersøgelsens forskningsmæssige udgangspunkt gennemgået, herunder især hvordan den konkrete havneby kan balancere sin rolle som ’transitby’ og ’leveby’, og hvordan lokale og eksterne aktører kan bidrage til byens fremtidige udvikling. De i rapporten præsenterede analyser af de syv danske havnebyer er baseret på en relationel og mobilitetsteoretisk tilgang til havnebyen, hvor fokus ligger på at forstå havnebyer som dynamiske knudepunkter i et globalt netværk af mobiliteter. Figuren til højre opsummerer denne forståelse. Den teoretiske ramme er opbygget omkring begreberne ’transitby’ og ’leveby’, som anvendes til at forstå bymæssige funktioner og kvaliteter. Transitbyen er karakteriseret ved høj mobilitet, hvor mennesker og varer passerer igennem uden at bidrage væsentligt til lokal bosætning og byliv, mens levebyen fokuserer på at understøtte bosætning og det lokale hverdagsliv. Teorien trækker på internationale studier af havnebyers historiske og moderne udvikling samt havnenes rumlige og funktionelle adskillelse fra de tilstødende byer.

Metodisk har undersøgelsen kombineret en række forskellige kvalitative og kvantitative metoder, herunder desktop-research, feltstudier, befolkningsundersøgelser, ekspertinterviews, rejsevaneundersøgelser og beskæftigelsesanalyser. Denne mixed methods-tilgang har givet en detaljeret indsigt i de komplekse dynamikker, der eksisterer mellem havnen og byen. Feltstudierne har fokuseret på de fysiske omgivelser og de visuelle relationer mellem havnen og byen, mens spørgeskemaundersøgelser blandt både lokalbefolkning og rejsende har bidraget med at belyse forskellige både lokale og udefrakommende stedsopfattelser og perspektiver på byens udvikling og potentialer. Ekspertinterviews har desuden leveret en dybere forståelse af lokale nøgleaktørers syn på byens og havnens fremtidige udviklingsmuligheder. Metoderne er på denne måde designet til at belyse de mange forskellige forbindelser, relationer og mobiliteter, som tilsammen definerer havnebyen.

Overordnet set viser undersøgelserne af de syv havnebyer, at de forskellige fysiske strukturer, historiske baggrunde og identiteter har stor betydning for, hvordan havnen og byen i dag fungerer sammen. Helsingør og Grenaa er præget af at være gamle købstæder med et historisk bycentrum, som rummer en række historiske bygninger og gadeforløb, der i dag spiller en vigtig rolle for bylivet. På tilsvarende vis har Gedsers geografiske placering ved havet tæt på Tyskland spillet en afgørende rolle for, hvordan området er blevet formet som overfartsby og bro mellem to lande og under den kolde krig også som bro mellem to forskellige politiske og økonomiske systemer. Esbjerg, Hirtshals, Hanstholm og Rødbyhavn er derimod planlagte og relativt nyanlagte i et historisk perspektiv med et stort fokus på fiskeri og transport som væsentlige komponenter i byernes anlæggelse. Samtidig har den geostrategiske placering spillet en vigtig rolle for anlæggelsen af disse havne i forhold til fiskeområder og som forbindelsesled til andre landes markeder for samhandel. Teoretisk set er det således en vigtig pointe, at de enkelte havnebyer ikke blot er transitsteder for strømme af mennesker og varer, men i høj grad også steder med deres egne historiske særpræg og identiteter, som har stor betydning for den måde, hvorpå havnebyerne individuelt konstitueres i dag.

Ifølge undersøgelserne er betydningen af havnebyernes identitet og historiske roller langt fra noget, der fortolkes eller forstås ens blandt centrale aktører, indbyggere, gennemrejsende, kommunale planlæggere og politikere i den enkelte havneby. Et eksempel på dette er Hanstholm, hvor havnens rolle er tæt forbundet med fiskeri. Men hvor nogle borgere og aktører ønsker flere investeringer i fiskeriet, er der andre, der mener, at fiskeriet tværtimod er for dominerende, og i højere grad ønsker at udvide havnens rolle til også at inkludere flere aktiviteter såsom turisme, lystfiskeri og kulturelle arrangementer. Et andet eksempel er Esbjerg, hvor havnen på den ene side italesættes som et sted, der spiller en central rolle for byens identitet og kultur, men på den anden side også som et sted, hvor den industrielle karakter skaber udfordringer, særligt når det handler om at skabe et rekreativt og kulturelt centrum, der kan styrke bylivet og byens attraktion af bosætning og turisme.

Samtidig viser analysen, at havnenes forskellige netværk og relationer - eller mangel på og forandringer i disse - har stor betydning for havnens situation i dag. Kommercielle eller politiske beslutninger, der træffes andre steder, kan derfor have stor indflydelse på de enkelte steders fremtidige udvikling. For eksempel har kommercielle aktører besluttet at lukke færgeforbindelser til og fra Esbjerg og Hanstholm. Især i Hanstholm har dette haft en afgørende indflydelse på udviklingen, idet havnen på grund af den manglende passagertrafik efterfølgende valgte at fokusere endnu mere på fiskeri som det primære aktivitetsområde. Et andet eksempel er den transnationale beslutning om at etablere en fast Femern-forbindelse og dermed delvist omlægge de nuværende trafikstrømme fra færge til vej og bane, hvilket på længere sigt vil få en række implikationer for Rødbyhavn og måske også Gedser. Ligeledes kan omstillinger i industriproduktionen med udflytning og fraflytning af arbejdskraft have en betydelig indvirkning på den enkelte havneby. Lukningen af det tidligere skibsværft i Helsingør er et eksempel herpå. Denne lukning har givet byen udfordringer, men også vist sig at have rummet et potentiale for at omdanne og integrere havneområderne mere i bylivet. Overordnet set viser det, hvordan udviklingen af de enkelte havnebyer i høj grad via netværk og relationer er forbundet med andre steder, organisationer, virksomheder og beslutninger. Disse faktorer har stor indflydelse på udviklingen i den enkelte havneby og spiller samtidig en vigtig rolle for de strategiske beslutninger, som hvert sted står overfor i relation til den fremtidige udvikling.

Ydermere viser analysen, at havne ikke kun reagerer på forandringer i eksterne relationer, trafikstrømme, ændringer i produktions- og konkurrencesituationen mv., men at de også agerer som selvstændige mobilitetsagenter i en verden, der er i stadig stigende bevægelse. Havnene fungerer som selvstændige mobile agenter, hvis beslutninger, investeringer, samarbejdsrelationer og tiltag har afgørende betydning for, hvordan det konkrete sted udvikler sig og formes. Havnene kan, som det fremgår af mange af de gennemførte studier, gennem deres beslutninger og tiltag påvirke, om der tiltrækkes nye aktiviteter til havnene, i hvilket omfang gennemrejsende turister gør ophold, om der tiltrækkes arbejdskraft og bosætning til området, og om der skabes helt nye og anderledes aktiviteter end de hidtidige. Dette kan eksempelvis ske gennem visioner eller strategiudvikling, via investeringer i en fysisk havneudvidelse, nye infrastrukturprojekter, skabelsen af særlige events eller gennem bred offentlig involvering og opbakning til nye initiativer.

Med udgangspunkt i de forskellige gennemførte empiriske analyser i de syv udvalgte havnebyer vil vi i det følgende gennemgå en række generelle pointer og resultater på tværs af undersøgelserne. Disse generelle resultater leder efterfølgende frem til en række afsluttende konkrete anbefalinger til, hvordan havnebyer kan udvikles på en måde, der fremmer både mobilitet, erhverv og attraktive levevilkår for hverdagslivet lokalt.