Af Andreas Møgelmose og Thomas B. Moeslund, adjunkt og professor ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet

Arthur C. Clarke sagde engang, at enhver tilstrækkelig avanceret teknologi ikke er til at skelne fra magi. Måske er mange bange for kunstig intelligens eller Artificial Intelligence (AI), fordi den netop virker som magi? Nervøsiteten kan også skyldes, at forestillingen om en menneskelignende kunstig intelligens taler til det moderne menneskes største frygt - at maskinerne til sidst vil udvikle en bevidsthed og koldt og nøgternt vurdere, at der ikke længere er brug for mennesker i verden.

Frygten blev tydelig, da mere end 1.000 personer, anført af Elon Musk og Apple-medstifteren Steve Wozniak, i sidste uge skrev under på et åbent brev, hvor de foreslog, at udviklingen af AI-systemer som ChatGPT sættes på pause i seks måneder.

Det satte også gang i dommedagsspekulationer, da en journalist fra The New York Times i en nu berømt og berygtet artikel beskrev en samtale med Microsofts AI-søgemaskine Bing, der på to timer endte i en bizar konfrontation, hvor Bings alter ego, Sydney, udviklede en nærmest manisk besættelse af ham og til sidst røbede sine inderste, mest dunkle aspirationer.

Men måske bunder frygten i virkeligheden i, at den kunstige intelligens som et godt magisk trick er konstrueret til at snyde den menneskelige hjerne.

KUNSTIG INTELLIGENS er en datadrevet algoritme, og den lærer derfor gennem træningsdata.

Det kan være tusindvis af billeder, den bliver trænet i at genkende og differentiere.

Kunstig intelligens er resultatet af det, vi fodrer den med. Algoritmen lærer altså ikke at være menneske, bare fordi den er datadrevet, men hvis en sprogmodel trænes på tekster skrevet af mennesker, så lærer den at imitere tekst, mennesker har skrevet.

Den kan altså reagere menneskeligt. Det vil sige ulogisk, manisk, temperamentsfuldt og fornuftsstridigt. Den kan virke manieret. Den kan virke truende, forelsket eller stædig. Den vil kende til kærlighed. Den vil virke til at være drevet af rent magtbegær. Den vil være i stand til at lyve.

Derfor er det meget let at blive snydt - også for folk med ekspertise. Sidste år påstod en Google-ingeniør, at deres sprogmodel LaMDA (der minder om ChatGPT) havde fået bevidsthed og følelser. Han blev sidenhen fyret.

Men den kunstige intelligens' evner til at imitere os - til at tale os efter munden - betyder ikke, at den har en bevidsthed eller egen fri vilje. Den har ingen holdninger, følelser, ideer eller intentioner. Den er blot en maskine, der reagerer på ny data i overensstemmelse med data, den tidligere har set.

Vi kan lære den at træffe en beslutning baseret på inputdata, men fordi mønstrene, som den kunstige intelligens ser, er utroligt komplekse, kan det være svært for os at forstå, hvorfor den træffer en given beslutning.

Her er det væsentligt at skelne mellem AGI (Artificial General Intelligence) og Specifik AI. AGI er ideen om en kunstig intelligens, der har generelle kognitive egenskaber ligesom os og kan lære at løse en hvilken som helst opgave, mennesker eller dyr kan løse.

Specifik AI, også kaldet weak eller narrow AI, er designet til at løse én bestemt opgave.

Generelt er man ved at blive ret god til specifik AI, men vi er i vores optik meget langt fra en AGI. Teknologien er for eksempel nået meget langt i billedgenkendelse. Ansigtsgenkendelse er rullet ud i alle vores telefoner.

Mange steder i industrien bruges det til kvalitetskontrol.

På vores nye hospitaler kører autonome leveringsrobotter rundt i kældre og gange. Selvkørende biler er en interessant case, for der er gode eksempler på selvkørende biler, der fungerer fint. I Phoenix har Waymo kørt med selvkørende taxier helt uden chauffør i et par år. Men send en selvkørende bil ud i snevejr på en stenet grusvej, og den ville være lammet. Den nuancering mangler i den generelle debat om AI.

Vi tror, at grunden til det fornyede fokus netop nu er, at vi med ChatGPT og andre sprogmodeller har nået et niveau, hvor en specifik AI - der dybest set bare gætter på det næste sandsynlige ord i en række - har et sprog, der narrer vores primitive hjerne til at tro, at den har AGI-egenskaber.

Så lander man enten på »uha, nu går maskinerne efter verdensherredømmet«, eller man stresstester den måske lidt mere og finder så ud af, at »hov, den virker slet ikke«. Men ingen af de konklusioner er korrekte.

I virkeligheden er der områder, hvor kunstig intelligens fungerer rigtig godt, og områder, hvor den slet ikke kan være med. Men den slags antagelser opstår også let, fordi kunstig intelligens er et så dårligt defineret begreb, at man kan vælge at tro, det betyder hvad som helst.

SÅ VI SKAL IKKE være bange for en kunstig intelligens. Det, vi skal være bange for, er, sat på spidsen, vores egen manglende forståelse eller måske rettere dovne tilgang til teknologien.

For en meget større risiko er, at vores i nogle henseender meget primitive hjerne bliver kørt ud på et passivt sidespor, fordi den lader sig lokke af nogle gode anbefalinger på TikTok, YouTube og Netflix - altså kunstige intelligenser, hvis eneste mål er at lokke vores hjerne til lige at skulle se næste video. Og næste. Og næste.

Men det er et problem, der ikke skyldes, at disse kunstige intelligenser er avancerede. De er relativt enkle, men udnytter de kæmpestore huller i vores mentale panser.

Vi kan godt være bekymret for de bivirkninger, der kan være ved kunstige intelligenser - især recommendation engines. De er meget gode til at tale os efter munden, så vi ikke får rejst os fra fjernsynet og kommer ud og ser stjernerne eller nordlyset for et par weekender siden. Kunstige intelligenser er også gode til at vise os indlæg, vi er enige med på Facebook og Reddit, og på den måde lukke os ind i vores egne filterbobler.

Så det er ikke ChatGPT og Stable Diffusion, der giver os en fattigere verden, fordi de tager kreativiteten fra os. Det er Netflix og TikTok, Facebook og Twitter, fordi de passiverer os, og forstærker et snævert verdenssyn.

Dertil kommer etik og lovgivning. Det er altså forbudt at styre mennesker, uden at de selv er klar over det. Hvis man indplacerer et enkelt billede af en cola i en biografreklame, så vil vi i vores bevidsthed ikke opfatte det, men det vil vores underbevidsthed, og derfor er den slags forbudt. Men det er præcist det samme, algoritmerne gør.

VI KOMMER IKKE UDENOM, at vi skal leve med kunstig intelligens, og derfor skal nutidens og fremtidens unge vide, hvordan de bruger den. For os som forskere og undervisere på universitetet er svaret altid forskning og uddannelse. Vi starter efter sommerferien en helt ny uddannelse i »Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens«, for de unge skal kunne forholde sig kritisk og etisk til teknologien.

De unge skal være i stand til at se bag magien. Til selv at skabe teknologien og ikke mindst at aflure dens tricks.

Link til klummen i Weekendavisen

Billede:
Collage: Andreas Peretti Foto: Scanpix