Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Hans Ravn

At gå helt tæt på havnekanten er unormalt. At gå en tur langs kajen er normalt. At falde i vandet er meget unormalt. Den kunstige hjerne lærer at skelne mellem normalt og unormalt og med tiden bliver den klogere og klogere. Sådan forklarer Neelu Madan, den model, hun har udviklet gennem sit ph.d.-projekt på Aalborg Universitet i samarbejde med Milestone Systems, en virksomhed, der beskæftiger sig med overvågning.

”Implementering af dette system kan komme samfundet til gode, fordi det kan rapportere unormal adfærd. Udfordringen er, at det vil være tæt på umuligt for et menneske at gennemse så store mængder af data. Med min forskning kan vi automatisere den proces,” fortæller Neelu Madan.

Den kunstige hjerne kan lære at slå alarm ved ulykker

Et oplagt sted at bruge modellen er i danske havne, hvor mange drukneulykker sker, når det er mørkt og mennesker er alene. Det gælder også Havnefronten i Aalborg, der er ekstra farlig, fordi kajen ligger så tæt på Jomfru Ane Gade, hvor mange mennesker er påvirket af alkohol.

Med Neelu Madans forskning, der kombinerer kunstig intelligens og overvågning, kan den kunstige hjerne lære at opdage, hvis et menneske er ved at drukne - og slå alarm.  AI-modellen trænes ved hjælp af store mængder data fra videoovervågning, som viser normal adfærd på havnefronten. Jo mere videomateriale den kunstige intelligens fodres med, jo bedre bliver den til at opdage, når der sker noget unormalt. På den måde kan den kunstige hjerne også træffe beslutninger i situationer, den ikke har oplevet tidligere.

Neelu Madans model er ikke kun brugbar i forbindelse med drukneulykker, men også alle andre steder eller situationer, hvor der kan ske ulykker, fx på plejecentre eller hospitaler hvor den kunstige hjerne kan bruge sin erfaring med normal adfærd til at vurdere, hvis der sker et uheld.

Produktionsvirksomheder kan ifølge Neelu Madan også få gavn af modellen, som kan opdage, hvis de automatiserede processer i produktionen ikke forløber, som de skal. På den måde kan virksomheden opdage fejl, som ellers ville koste dyrt.

I forbindelse med CT- og MR-scanninger på hospitaler kan Neelu Madans forskning få stor betydning. Den kunstige intelligens kan nemlig gennemse scanningerne og give besked med det samme, hvis den ser andet end de normale organer på scanningen. På den måde kan AI fx opdage en tumor i hjernen, som lægen ikke ville have mulighed for at bemærke, fordi mennesker ikke kan gennemse så store mængder data.

Neelu Madan modtager Spar Nord Fondens Forskningspris for sin ekstraordinære forskning

Neelu Madans forskning er så ekstraordinær, at Spar Nord Fonden har valgt at tildele den unge forsker forskningsprisen i 2024. Det skete ved en ceremoni d. 19. april i Musikkens Hus i forbindelse med Aalborg Universitets 50-årsjubilæum.

Spar Nord Fondens Forskningspris uddeles hvert år til en yngre forsker, som inden for det seneste år har afsluttet og fået godkendt et særligt fremragende ph.d.-forskningsprojekt.

Med prisen følger 250.000 kr. som Neelu Madan forventer at bruge til yderligere forskning inden for det medicinske område.